Den store konges borg

den-store-konges-borgDen store konges borg
På sporet af det skjulte Trelleborg

Forfatter: Niels Ishøj Christensen

I 1978 kom forfatteren for første gang til næsset imellem Tude og Vårby Å, hvor sporene efter vikingeborgen Trelleborg findes. Anlæggets fantastiske, hjulkors-formede grundplan lå aftegnet i græsset. Og det var som en af stedets underjordiske kom op over volden og hviskede ham noget i øret: Der havde været et andet formål med borgen end blot krig og forsvar.  Pludselig så han et Trelleborg af en anden verden, vendt mod guderne og kosmos. Borte var den traditionelle tolkning af stedet som en kaserne eller militær kongsborg fra vikingetiden omkring 980.

Gennem de følgende år blev oplevelsen ved med at trænge sig på. Borgens korsformede grundplan blev som en indisk mandala, der rummede en hemmelighed, en nøgle til en skjult verden, der måtte findes. På baggrund af studier i arkæologi, ikonografi, sagn- og religionshistorie forsøger forfatteren nu for første gang med denne bog at lukke op for nogle af Trelleborgs oversete gåder og hemmeligheder.

 

164 sider / illustreret ISBN 87-991733-0-1

Kan købes hos boghandleren eller online hos www.saxo.com

Pressemeddelelse: Fredag d.30-3-2007 udkom bogen Den store konges borg: på sporet af det skjulte Trelleborg, som opsummerer næsten 30 års forskning omkring vikingeborgen Trelleborg og de andre ringborge, Aggersborg, Fyrkat og Nonnebakken. Her præsenteres en alternativ tolkning, som forbinder anlæggelsen af Trelleborg med et tidligt forsøg på at indføre kristendommen i Danmark i de sidste årtier af 700-tallet. Den berømte og berygtede vikingetid med ekspansion, erobringer og togter ud i Europa følger efter dette storslåede men fejlslagne forsøg. Trelleborg bliver opgivet som et religiøst og økonomisk samlingspunkt på Sjælland, men siden genanvendt til andre funktioner i slutningen af vikingetiden. Det er sporene herefter, der har bestemt tolkningen af hele borgen som opført 980-81 med Harald Blåtand som bygherre. Bogen sætter spørgsmålstegn ved denne opfattelse og tegner billedet af et tidligt Trelleborg, grundlagt under kulturelle pvirkninger fra Karl den Stores Frankerrige og det arabiske kalifat, styret af abbasidernes første magtfulde kaliffer. Bogen er i helbind, 164 sider rigt illustreret og koster kr. 265.- hos boghandleren. Specialtilbud for SDA-medlemmer, kr.225.- inkl. forsendelse direkte fra forlaget, tlf.39 67 07 12, e-mail: nielsglad@gmail.com

Læs kap.1, På sporet af det skjulte Trelleborg som PDF-fil

– 0 –

Bibliotekernes lektørudtalelse:

Mødet med det imponerende oldtidsminde Trelleborg satte for mere end 25 år siden forfatteren i gang med at studere det berømte bygningsværk og dets historie og udgravning. Han kunne ikke uden videre acceptere den officielle forklaring, at anlægget simpelt hen var en kongelig krigerborg fra vikingetiden. Og i bogen her fremlægger han sine detaljerede tværfaglige undersøgelser af udgravningen af borganlægget, af lokaliteter i dets næromrde og af lignende anlæg i ind- og udland. Ringborgene sættes ind i en europæisk historisk og kulturhistorisk sammenhæng, og der påvises referencer til denne type bygningsværker i forskellige sagnskrifter og i selve Bibelen. Forfatteren har mange bolde i luften, og hans beretning om borganlæg og oldtidens og vikingetidens historie er interessant, men krævende læsning, der ofte afbrydes af afstikkere til bogens fem appendikser eller den omfattende billeddokumentation i form af planer over lignende borganlg og gengivelser af arkæologiske fund. Jeg synes, at det lykkes forfatteren at gøre læseren interesseret i emnet. Man kan følge hans ræsonnementer, og selv om man savner replikker fra fagarkæologisk side, kan man følge forfatteren i hans fremlæggelse af en helt ny tidsfæstning på Trelleborg-anlægget. Det er først og fremmest en bog for historisk interesserede, men den henvender sig også til læsere, der fascineres af mystiske oldtidslevn.

Knud Weile

Link til forfatterens artikel Guds borg ved Vårby Å?

Foredrag om den nye tolkning af trelleborgene

Anmeldelse i Frederiksborg Amts Avis d. 3-12-07:

Trelleborg ligger meget naturskønt på et næs imellem Tude og Vårby Å i Vestsjælland, hvor det moseagtige landskab har ydet effektiv naturlig beskyttelse i tre retninger. Selv i dag er engene omkring de to åer sumpede og moseagtige, og man fornemmer tydeligt, hvor utilgngelig borgen har været for mere end tusind år siden. I dag er der både museum og anlagte stier til ringborgen. Men fortidsmindets historie er stadig sumpet og utilgængeligt, ligesom da det blev udgravet i 1930′erne. Det imponerende anlæg rummer på en hemmelighed, for til hvilket formål blev det opfrt? Var det et tempel for Thor, et astronomisk observatorium, en militærkaserne, en kristen tempelplads eller en landingsplads for ufo’er? Svaret blæser stadig i den vestsjællandske vind. Denne gåde har Niels Ishøj Christensen været optaget af i næsten 30 år, og i bogen “Den store konges borg. På sporet af det skjulte Trelleborg” fremlægger han et svar. Forfatteren kalder sit eget forslag en alternativ tolkning, idet han forbinder anlæggelsen af Trelleborg med et tidligt forsøg på at indføre kristendommen i Danmark i de sidste årtier af 700-tallet. Almindeligvis siger man, at ringborgen blev opført med Harald Blåtand som bygherre i 980-81. Men bogen sætter spørgsmålstegn ved denne opfattelse og tegner billedet af et ældre Trelleborg grundlagt under kulturelle påvirkninger fra karolingernes nye Frankerrige og det arabiske kalifat, styret af abbasidernes første magtfulde kaliffer. Det er der kommet en spændende beretning ud af, men om forfatteren har ret, må læseren selv afgøre.

Søren Olsen

– o –

Forfatterens skriftlige arbejder 1963-2014:
Mellem to hverdage

Novelle trykt i antologien, MIN MAVE ER EN ÅKANDE udgivet i anledning af forlaget ARENA’s 10-års fødselsdag 1963

Historiens kateder

Kronik i INFORMATION d. 6/1 1970

I skoler og højskoler står striden imellem dem, der realiserer deres lærer-virksomhed takket være et kateders høje uangribelighed, og dem der realiserer den, takket være de elever der skal hjælpes til en udvidet erkendelse, skriver Niels Ishøj Christensen, der her undsiger historiens kateder og i stedet efterlyser, hvad Grundtvig anså for den ideelle undervisningssituation: Den levende vekselvirkning. Sættes denne vekselvirkning i system af bestemte ideer lurer tyranniet og fejltagelserne lige om hjørnet, hedder det.

Skolen uden for skolebygningen

Kronik i INFORMATION d. 23/9 1970

….skolen sætter for tidligt og intensivt ind med den abstraktion fra virkeligheden, som børnene først senere kan klare ud fra egne oplevelser og handlinger i den. Børnenes billede af tilværelsen som helhed slås i stykker, og virkeligheden deles op i fag, timer og fritid?

Brneinstitutionen- udvikling eller blindgyde?

Kronik i INFORMATION d.6/10 1971

Pædagogen kommer i dag ikke uden om at vælge, om han vil lade børnene opleve sig som en autoritær administrator efter de herskende samfunds-gruppers tanker eller om han samen med andre vil lade børnene opleve sig som en levende, bevægelig del af en gruppe mennesker, som arbejder på tværs af de stive roller, som samfundet udenfor betaler dem for at spille. Niels Ishøj Christensen lægger med disse betragtninger op til den 2.konference om kollektivt ledede børneinstitutioner (9.10. oktober)

Helligånden, der blev væk

Kronik i INFORMATION d.8.-10. juni 1973

Hvorfor fjerner folkekirken ikke helligånden fra trosbekendelsen? Er det fordi helligånden repræsenterer den revolutionære og fri kraft i mennesket, som kan ændre samfundet og dets bestående institutioner, bl.a. også kirken, spørges der i denne pinsekronik, der af kronikøren er tænkt som en lægmands prædiken imod den etablerede folkekirke-kristendom.

Kapitalens mytologi

Kronik i INFORMATION d. 13/8 1975

Marx manglede forståelse for den metafysiske verdensopfattelse, der havde været aktiv igennem årtusinder, han troede fejlagtigt, at kapitalen udgik fra nyskabte pengeformuer, men var blind for at pengene blot var og stadig er symboler for et metafysisk princip, der er langt ældre end pengene selv, hedder det i Niels Ishøj Christensens kritik af den marxistiske historieforståelse.

Det er ikke en borg, men et observatorium

Kronik i POLITIKEN d. 29/10 1978

Vi er ikke færdige med at udforske det gådefulde Trelleborg, mener Niels Ishøj Christensen. Selvsyn, læsning og rejser til andre lande har givet en række indtryk, der er løbet sammen i den interesserede lægmands anelse om, at der slet ikke er tale om noget så germansk ønskedrømsagtigt som en Jomsborg, men om et astronomisk observatorium.

Den omvendte kristendom / Satans projekt ? – til opklaring af marxismen 1-2

To kronikker i dagbladet INFORMATION d.28-29 december 1978

Holdningen til proletariatet/arbejderklassen er det allermest uvidenskabelige i marxismen. Her befinder vi os på troens område, hvor intet kan bevises eller modbevises. Ideen om det borgerlige samfunds omvæltning og fornyelse gennem den gruppe i samfundet, der repræsenterer fortabelse og universel lidelse, er en videreførelse af Det ny Testamentes beretning om lidelsen og ophøjelsen som politisk program, skriver Niels Ishøj Christensen i denne Marx-analyse, hvis 2.del bringes i morgen.

Den glemte kultur

Kronik i INFORMATION d. 22-23. maj 1982

I torsdags åbnede Nationalmuseets udstilling Etruskernes Verden i Brede, den største og mest dækkende etrusker-samling uden for Italien. Kronikken tager udgangspunkt i et sølvkar fundet i en vesthimmerlandsk mose: Gundestrup-karret.

Atlantis i Limfjorden

Artikel i tidskriftet DET UKENDTE september/oktober 1983

Var det sådan, at oldtidens mennesker iagttog naturen og tog dens levende tegn og organiske indretning for guddommelige benbaringer, som afspejlede universelle love? Udformede de deres arkitektur og bygningsværker herefter? Jeg tænkte på de enestende voldanlæg, hvis nordligste repræsentant, Aggersborg engang lå på den lave bakke, vi stævnede imod.

Efter alle sole-mærker at dømme

Artikel i årsskriftet ADORANTEN udgivet af Scandinavian Society for Prehistoric Art (SSPA) 1984

Sammenhænge imellem myter, religionshistorie og konkret arkæologi. Endnu bruger vi ovenstående talemåde, når vi snakker om, hvad fremtiden vil bringe. Men kun de færreste tænker på, hvad sole-mærker egentlig er, eller rettere var.

De gådefulde huse på næsset

Artikel i tidsskriftet DET UKENDTE, januar/februar 1984

Er de gamle, såkaldte vikingeborge i virkeligheden anlæg fra bronzalderen? Med overbevisende kraft argumenterer Niels Ishøj Christensen for denne spændende teori, der bl.a. knytter de norske ringtun til vore danske ring-anlæg.

Krigernes eller gudernes haller?

Artikel i tidsskriftet DET UKENDTE marts/april 1984

I sin argumentation for at de store vikingeborge i Danmark er langt ældre end hidtil troet, fører Niels Ishøj Christensen os denne gang til samernes land, hvor man indtil for få år siden byggede huse i Trelleborg-stil. Og med en husopdeling, der havde en helt klar kultisk betydning.

De16 guder i Solens ring

Artikel i tidsskriftet DET UKENDTE, maj/juni 1984

Kan vi spore bronzealderens religion og tro i de særprægede bemalinger på samer-shamanens tromme?

Gudinden Danus folk

Artikel i tidsskriftet DET UKENDTE, juli/august 1984

Viser denne 2000 år gamle ragekniv fra Karthago i virkeligheden en moder-gudinde af nordisk afstamning? Hun hedder Tanit, og navnet synes at være afledet af stavelsen DAN. Niels Ishøj Christensen fortsætter sin rejse i vor glemte fortid og viser i denne artikel, hvorledes vore forfædre påvirkede Middelhavs-kulturerne for årtusinder siden.

Lnierne over himmel og jord

Artikel i tidsskriftet DET UKENDTE, september/2 1984

……ved lokaliteten Dupljajai Banat fandt man i 1930 stumperne af nogle små lerfigurer fra oldtiden. Samlet og rekonstrueret viste de sig at blive til to skørteklædte skikkelser med tilhørende vogne. De to vogngudinder dateres til omkring 2000 f.kr. Er de vidnesbyrd om de ny kontakter, forbundet af skandinaviske folkegrupper, Gudinden Danus folk etablerer i perioden?

Træet mellem himmel og jord

Et hedensk juleeventyr bragt i tidsskriftet VISION 1.kvartal 1985

Solens verdenshjrner

Artikel i årsskriftet ADORANTEN udgivet af SSPA 1985

Er helleristningernes soltegn i Bohuslen indhugget med en bestemt orientering imod solen? Dette spørgsmål rejste jeg i ADORANTEN 1984 og hævdede, at det sikkert var sådan. Foreløbige opmålinger og undersøgelser synes at bekræfte det.

På Bornholm / Oluf Høst: Bognemark, sen aften

To digte, trykt i ugebladet ØSTBORNHOLM d. 1-4-1985

Evighedshusene på Kreta

Artikel i tidsskriftet VISION nr.5/1985

Blandt dødehuse og sjælenes paladser på Kreta. En rejse til Hades ad støvede veje i det sydgræske….

Helleristninger som astrologisk tegneserie

Artikel i tidsskriftet COLUMBUS nr.1/1987

Niels Ishøj Christensen har opdaget, at den store svenske Fossum-helleristning i virkeligheden er en slags astrologisk tegneserie, der skildrer tvillingestjernerne Castor og Pollux’ rejse fra midsommer til forår. Helleristningerne viser også, at vore forfædre i bronzealderen må have haft en astrologi, der var beslægtet med den oprindelige kaldæiske…

Hjulkors i Tanum – en arkæoastronomisk undersøgelse

Artikel i årsskriftet ADORANTEN, skrevet i samarbejde med Esben Ishøj Christensen, udgivet af SSPA 1987. Findes også på Arkæologi på nettet, www.ancient-astronomy.dk, redigeret af Rud Kjems

Som udgangspunkt var vi interesserede i at vide, om hjulkorsene var indhugget tilfældigt i klippefladerne, eller om deres linier pegede imod bestemte verdenshjørner? Mere konkret: var de orienteret imod solens vendepunkter ved horisonten midsommer / midvinter?

Geometri for guder og konger

Artikel i tidsskriftet COLUMBUS nr.2/1988

Stammer de gamle vikingeborge i virkeligheden fra bronzealderen? Og fik de deres geometri fra Ægypten? Niels Ishøj Christensen begrunder her i kort artikelform en opsigtsvækkende teori, han har arbejdet på i adskillige år.

Osiris i Odsherred

Artikel i tidsskriftet COLUMBUS nr.2/1988

Nogle besynderlige helleristningssten vidner måske om en ældgammel indflydelse fra den ægyptiske Osiris-kult i Danmark

Det skjulte Trelleborg

Kronik i POLITIKEN d.19/3 1988

Der rører sig noget utroligt og fremmedartet under vor verdensberømte vikingeborg. Hvad er det? Det kan være et tempel helt tilbage til jættestuetiden 3000 år fra vikingetiden. Vore arkæologer har fejldateret Trelleborg. Der må astronomer, religionshistorikere og mytologer med for at løse gåden.

Hällbildserien i Fossum

Artikel i det svenske tidsskrift POPULÄR ARKEOLOGI nr.3/1988 (Oversættelse til svensk af artiklen, bragt i COLUMBUS nr.1/1987)

Hällristningen i Fossum i Bohuslän, en av Sveriges kanske bäst komponerade, kan läsas som en tecknad serie från bronsåldern i vilken stjärnbilden Tvillingarnas gång över himlavalvet skildras.

Fra stenskib til kirkeskib

Artikel i tidsskriftet COLUMBUS nr.1/1989. Findes ogs på internetadressen: www.ancient-astronomy.dk (netmagasin)

Når oldtidens høvding blev gravsat fik han et skib af sten, der kunne føre ham frem til dødsriget. Helligskibet blev på forunderlig vis indlemmet i den kristne kirke. Og det er måske årsagen til, at man kalder en del af kirkebygningen for skibet – og at der hænger modelskibe i kirkerne….

Rejsen til det ældste kongepar

Artikel i tidsskriftet COLUMBUS nr.1/1990. 4.årgang

Danskernes ældste konger optræder som et par. Det er næppe nogen tilfældighed, men har sin rod i en ældgammel mysterietradition om livets tofoldige væsen. Om dualismen bag alt i universet.

Hvordan rejser man en hest op?

Artikel i KOMMUNIKATION nr.2, Skole- og fritidsforvaltningen, Gladsaxe Kommune, Oktober 1991

Vandet kommer ikke ud af hanerne, det skal hentes oppe på gården. Ilden kommer ikke ved at trykke på knappen, men fra brændet, der skal saves og hugges. Rapport fra SFO Vildrosens sommerlejr på Fejø. En sommer, hvor verden pludselig udvidede sig for børnene og “skubbede” til dem, så de blev større.

Pædagogisk kvalitet i indskoling og SFO

Artikel i KOMMUNIKATION, Gladsaxe Kommune, september 1992

Nu, hvor samarbejdet imellem lærere og pædagoger løber på 5.år, kan man spørge: har det ændret de to gruppers holdning til det pædagogiske arbejde. Er der udviklet en aktiverende undervisning, tværfaglige projekter, mulighed for medbestemmelse, mere fantasi og større sammenhæng i skoledagen – i skoleforløbet – og imellem skole og fritid?

Metoder i SFO-pædagogikken

Artikel i KOMMUNIKATION, Gladsaxe Kommune, februar 1995

Har lærere og pædagoger et tilstrækkeligt stort kendskab til hinandens arbejdsmetoder? Måske når det drejer sig om den fælles opgave: samordnet indskoling. Men hvordan gennemføres pædagogikken og undervisningen til daglig, dels i SFO og dels i skolen?

Skotternes fodspor?

Artikel i årsskriftet ADORANTEN udgivet af SSPA 1996

Ifølge en skildring af kroningsceremonier fra det 16.årh’s Irland skulle den nyvalgte konge stå på en stor sten, beregnet til formålet. Den var som regel beliggende på et højdedrag. I nogle tilfælde var der indhugget fodspor i stenen, som ifølge overleveringen var et aftryk af den første konges fod. Heri skulle den nyvalgte konge stille sig…..

Nu er Diana på vej

Mindedigt ved prinsesse Dianas død, bragt i EKSTRABLADET d.7/9 1997

Ifølge den græske myte forvandlede Dianas søster, gudinden Artemis, jægeren Aktæon til en hjort, da han så hende bade nøgen i en sø. Han blev derefter angrebet og sønderrevet af sine egne hunde.

Som kunne den være strøget med en tommelfinger

Artikel i årsskriftet ADORANTEN udgivet af SSPA 1998

Findes også på internetadressen, www.ancient-astronomy.dk (netmagasin)

De såkaldte rillesten har længe appelleret til amatørarkæologers fantasi, og nogle har foreslået at sætte dem i forbindelse med handlinger som kan have været en del af vore forfædres førkristne religion. I så fald kunne de have haft en eller anden sammenhæng med de første bønders dyrkelse af skovenes store sten som levende, frugtbargørende magter. Og selve rillen havde måske en religiøs-symbolsk betydning?

Kong Kristus

Kronik i INFORMATION d.31/3 1999

Venter Guds rige os efter døden, eller er gudsriget livet som mulighed her og nu? Forfatteren påviser her Grundtvigs inspiration fra tidlig kongekristendom.

Fabeldyret i Jelling. Kronik i POLITIKEN d.13/1 2000

Historikerne er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om de danske vikinger dyrkede Odin og Thor? Kronikøren sætter spøgsmålstegn ved det stereotype billede af trosskiftet i Danmark

Kristus før Harald Blåtand

Artikel i WEEKENDAVISEN d.22.-28. december 2000

Kristendommens historie i Danmark går meget længere tilbage end til Harald Blåtand. Så langt tilbage, at historien må nyskrives.

Guds borg ved Vårby Å

Artikel skrevet til “Arkologi på nettet” www.ancient-astronomy.dk , redigeret af Rud Kjems, september 2001

Vikingeborgen Trelleborg spillede en central rolle, da man fejrede sommerens begyndelse under den allertidligste kristendoms tid i Danmark. Historien herom er så overraskende, at mange vikingeinteresserede efter læsningen af denne artikel, vil have det som Jeppe i baronens seng, der vågner, gnider øjnene og udbryder: Men hvad er dog dette?

Folklore mellem folk i 50 år

Det omtrent evigtunge folkloreensemble TINGLUTI fylder 50 år lige om lidt. Ideen bag det blev med få, men velvalgte ord formuleret sådan af musikpdagogen Ejnar Kampp i slutningen af 50’erne: “…..unge menneskers forsøg på at skabe et folkekunstensemble, byggende på folkloristiske traditioner (danske og udenlandske), men på et moderne og aktuelt grundlag, ikke for i første række at dyrke folkeminder og konservere folkesange og folkedanse som på et musum, men for at skabe fornyelse, og for bevidst at bruge folkesang og dans som et våben imod kulturforfladigelse, og som et middel i bestræbelserne for at bygge bro og skabe mellemfolkelig forståelse”.

Kædedansens veje

Der flyder en strøm af øl igennem danmarkshistorien, udbryder digteren fra Stevns, Martin A. Hansen i et af sine værker. Man kan sige det samme om kædedansen i Europa! Igennem historien går en ubrudt kæde af fælles trin, fatninger og rytmer, lige fra Europas oldtid og frem til idag.

Elskov i Møllerhuset

Her skal skrives om en skæmtevise, eller som jeg foretrækker at kalde den, en skæmteballade om tre skalke og en møllerdatter, hvis handling forudsættes bekendt af alle i Tingluti-familien. I stedet for hovedhandlingen er det derfor først balladens ukendte sidehistorie, der bringes i fokus i denne lille artikel, nemlig historien om omkvædet – eller alle omkvædene! For på nordisk plan er de så mange og vildtvoksende, at man med deres mangfoldighed i øregangene må udbryde: Kær ballade har mange omkvæd!

Ovenstående tre artikler er alle publiceret i jubilæumsbogen, TINGLUTI TANGLUTI I 50 ÅR, red. Niels Ishøj Christensen et al. TINGLUTI FORLAG, oktober 2001.

Da Kristus var himmelkonge og skabergud

Kronik i KRISTELIGT DAGBLAD d. 15. juli 2003

Under reformationen rendyrkede man billedet af Kristus, der nedværdigede sig til menneskeskikkelse for at lide og dø for vore synders skyld. Men denne Kristus er allerede under udvikling, da den katolske kirkes mænd gennem en systematisk og effektivt organiseret mission i tidlig middelalder, i Danmark fra ca. 1050, introducerer en helt ny Kristus, forskellig fra den ældre, danske kristendoms himmelkonge.

Analyse af bronzestøberfund fra jernalder og vikingetid – specielt med henblik på sporene efter teknikken anvendt ved udsmeltning af bronze til støbebrug i vikingetid. Rapport fra LEJRE FORSØGSCENTER, november 2003

Analyse af bronzestøberfund fra jernalder og vikingetid II – specielt sporene efter teknikken anvendt ved udsmeltning af bronze i yngre jernalder. Rapport fra LEJRE FORSØGSCENTER, maj 2004

To rapporter skrevet i forbindelse med eksperimenter, der skulle afdække hvilke metoder bronzestøberen anvendte i jernalder og vikingetid, når han skulle udsmelte bronzen til støbebrug. Udgangspunktet er en hypotese om, at metoden som den nordtyske munk, Theophilus beskriver i sit værk, “De diversis artibus” fra 1100-tallet, også har været anvendt i vikingetid og jernalder. Rapporterne fås på Forsøgscenteret.

Solens glemte halvdel

Artikel i SDAnyt – Medlemsblad for danske amatørarkologer, nr.1/2006

Var månen gledet ud af bronzealderens religion i Nordvestsjlland, da Solvognen blev støbt. Nej, forklaringen er sandsynligvis, at vi hidtil har tolket solvognen forkert som religist symbol. Det er på tide at revidere Sophus Müllers gamle tolkning. Jeg foreslår, vi for fremtiden taler om sol-måne vognen!

Loke, Thor, Jesus, Muhammed, Grundtvig

Indlæg i Højskolebladet, nr.2/2007 – www.hojskolebladet.dk

En aktuel kommentar i anledning af Muhammed-krisen, set i lyset af den nordiske mytologi. Hvem mon vores store digter og mytolog N.F.S Grundtvig ville have holdt med? Loke, som driller Muhammed og derfor bliver smidt ud af Asgård – eller Thor der i selvretfærdig harme jager Loke bort? Desværre nok den sidstnævnte.

Arkæologi i etager – en tur til jægerstenalderen i Vestsverige

Artikel i Fund&Fortid nr.1/2008, udgivet af Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer (SDA)

Den fantastiske fornemmelse ved at vandre igennem – ikke et sunket men – et hævet Atlantis gentager sig i rigt mål næste dag i højt og flot solskinsvejr. Den lokale naturvejleder Stephan Larsson tager os op i højderne ude i Gullmarskogen på Stångenäs, hvor flækkeblokke, flækker, stikler og andet Hensbacka-grej er fundet tæt.

Adoranter og krigere i Valcamonica

Artikel i tidsskriftet Fund&Fortid nr.2/2008

Vi går igennem den lille by, Capo di Ponte i dalen Valcamonica i de italienske Alper. Solen er gået ned bag bjergkæden mod vest. Det har været en flot solskinsdag, og som en sidste hilsen spreder en vifte af solstråler sig op over bjergtoppen Concarena. Det er bl.a. efterretningerne om tusindvis af helleristninger, indhugget i de isskurede klippeflader i dette område, der har lokket os til.

På sporet af det skjulte Trelleborg – En alternativ tolkning af vikingeborgen, 1.del.

Den tidlige kristendoms Trelleborg – En alternativ tolkning af vikingeborgen, 2.del

Artikler i tidsskriftet Fund&Fortid, nr.2 og 4/2008

Artiklerne præsenterer i kort form hypotesen om nytolkningen af Trelleborg, som er fremlagt detaljeret i bogen, “Den store konges borg: på sporet af det skjulte Trelleborg”. Forlaget LOKE 2007. Den første handler om borgens arkæologi og sagnhistorie, den anden præsenterer tolkningen af fortidsmindet som en tidlig, kristen helligdom fra vikingetidens begyndelse.

Kristus, vores elskede høvding

Kronik i Kristeligt Dagblad d. 14.maj 2009

Med  kejser Ludvig den Fromme indledtes en ny og afgørende epoke af kristendommens udvikling i Nordeuropa. Det medførte bl.a. en sammenskrivning af de fire evangelier på oldsaksisk i skjaldedigtet Heliand. Her hører vi efterklangene af en missionerende og politisk kæmpende kristendom overfor en hedensk opposition i ødemarken.

Hagekorset – et 7000 år gammelt symbol

Artikel i tidsskriftet Fund&Fortid nr.1, 2011, udgivet af Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer, SDA

I denne og en kommende artikel fortælles om hagekorset som himmelgudens symbol – og om hvordan det levede videre, både øst, nord og vest for Mesopotamiens ældste kulturer og blev viderebragt fra generation til generation, fra årtusinde til årtusinde på den lange vej mod runestenen fra Snoldelev.

Vikingernes kamp for Hvidekrist

Kronik i Kristeligt Dagblad  d. 7.april 2014

For ikke længe siden strømmede folk til Nationalmuseet for at opleve særudstillingen Viking. Og netop nu præsenteres udstillingen under stor bevågenhed i England. De gamle kilder i Irland fortæller her om både sorte og hvide fremmede, der hærgede deres land. Vikingerne troede på ‘Hvide-kongen’ eller Hvidekrist som den sande himmelske gudekonge og drog på togt for at forsvare hans magt og indflydelse.